Velkommen

 

Der kan være mange grunde til at mennesker vælger at søge psykolog bistand. Der kan være tale om akutte problemer, langvarige personlige problemer eller livskriser.

I samarbejde med psykologen får du mulighed for at undersøge problemet og få nye perspektiver, som kan give dig en anden forståelse af problemet og dine egne reaktioner. På en måde så du bliver i stand til at handle eller vælge anderledes i dit liv.

I mit arbejde som psykolog lægger jeg stor vægt på at opretholde en høj etisk og faglig standard, hvor den enkelte klient skal føle sig godt modtaget og ordentligt behandlet. Jeg arbejder på et solidt fundament med alsidig erfaring og bred teoretisk viden indenfor psykologien, og tilpasser altid min arbejdsform ud fra den enkeltes problemstilling.

Jeg arbejder overvejende på et psykodynamisk og eksistentialistisk grundlag, men inddrager både kognitive og systemiske metoder når dette er meningsfuldt.

Som autoriseret psykolog har jeg tavshedspligt. Jeg er forpligtet til at udøve mit erhverv i overensstemmelse med Dansk Psykologforenings nordiske regler om etik.

Der kan derfor ikke indhentes eller udleveres oplysninger om dig, uden du har givet dit samtykke.

Alle henvendelser behandles fortroligt, så du kan føle dig tryg når du henvender dig.

Jeg har overenskomst med sygesikringen og modtager derfor lægehenviste klienter.